Marie Vadsholdt Stilling, Psykolog

Kontakt

Kontakt-billede

Cand. psych. aut.

Mindet 2, 4 th.
8000 Aarhus C

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

+45 2425 1855

Anden information

Socialt udsatte, nedsat psykisk funktionsevne, psykiatri, pædagogisk psykologi, m.m.

”Jeg er uddannet cand.psych. i år 2013. I min studietid har jeg haft fokus på mennesker med nedsat psykisk funktionsevne og psykopatologi indenfor områderne pædagogisk og klinisk psykologi. Særligt for min profil er således, at jeg har fokuseret de seneste ti år på at tilegne mig viden om målgruppen af mennesker med nedsat psykisk funktionsevne – med og uden anbringelsesdom, psykiske lidelser, svær psykopatologi, problematisk forbrug af rusmidler og alkohol samt udad reagerende og selvskadende adfærd. Jeg er autoriseret i år 2015 og har taget Dobbeltdiagnoseuddannelsen udbudt af Region Nordjylland i år 2014.

Min interesse indenfor området startede for ti år siden i Islamabad, Pakistan, på et børnehjem for multihandicappede, og fortsatte til Behandlingscenteret Hammer Bakker, i Aalborg kommune, til Center for Særlige Tilbud i Aalborg Kommune, til Brückner Praksis i Århus, hvor jeg nu har mit virke som Psykolog.

Mine primære arbejdsopgaver har været inden for misbrugsbehandling, behandlingskoordinering, projekt- og metodeudvikling, terapiforløb, screening, undersøgelse og udredning, pædagogisk rådgivning samt supervision af personale med anden faglig baggrund end psykolog. Herudover superviserer jeg psykologistuderende på Aalborg Universitet på deres kandidatuddannelse, i forbindelse med deres praktik indenfor handicapområdet.

Jeg har siden september 2015 været tilknyttet Brückner Praksis, og er her en del af den faste gruppe af psykologer ved klinikken. I min ansættelse varetager jeg terapi, rådgivnings- og supervisionsopgaver samt udredninger for kommuner og VISO samt kriminalforsorgen og justitsministeriet.”